Tilbagekaldelse

0 products

There are currently no products in this collection.

05.02.2026

Tilbagetrækning af Diverse Chopstick Trainer

En af vores leverandører har, ud fra et forsigtighedsprincip, informeret os om, at alle typer børnespisepinde – herunder den ovenfor nævnte – skal trækkes tilbage fra markedet.

På den baggrund har vi valgt at stoppe salget af disse produkter med øjeblikkelig virkning, mens vi afventer yderligere information. Vi er på nuværende tidspunkt ikke blevet orienteret om konkrete risici eller yderligere forhold, og foretager derfor ikke andre tiltag end at informere om situationen.

Vi anbefaler dog, at du som bruger holder dig opdateret via denne side, hvis der skulle komme nye oplysninger.

Hvis du har købt produktet hos os og føler dig utryg, tilbyder vi naturligvis, at du kan returnere varen. Ved returnering refunderer vi købsprisen uden besvær.

Tak for din forståelse.

18. 02.2026 – Produkt tilbagekaldelse: 4-pak spisepindehjælpere (Panda, Bamse, Kat og Kanin), 25 cm

Vi tilbagekalder følgende produkter: Børnespisepinde med hjælper – Panda design (Y6094075) Børnespisepinde med hjælper – Bamse design (Y6094072) Børnespisepinde med hjælper – Kat design (Y6094073) Børnespisepinde med hjælper – Kanin design (Y6094075)

Årsag til tilbagekaldelse:
Produktet kan indeholde forhøjede niveauer af formaldehyd og melamin.

Risiko:
Langvarig eller gentagen eksponering kan medføre irritation af luftvejene, allergiske reaktioner, nyreskader samt øget risiko for kræft.

Vi opfordrer alle vores kunder, der er i besiddelse af produktet, til straks at kassere det eller returnere det til butikken.

Ved returnering tilbyder vi fuld refundering ved fremvisning af gyldig kvittering – uanset om produktet er helt eller delvist anvendt.

Vi kan desværre ikke tilbyde refundering uden kvittering, da produktet kan være solgt af flere forskellige leverandører i Danmark.